MAI-BRITT TABTE 7 KILO PÅ 7 UGER
Mai-Britt Viinberg var top-motiveret, da hun startede på Slankestudiet. ”For jeg var godt træt af at se på mig selv og de ekstra kilo. Jeg har været på en del kure gennem tiden, men fordi jeg altid vendte tilbage til min gamle livsstil bagefter, har jeg haft yo-yo vægt nærmest hele mit liv. Denne gang var jeg klar over, at jeg skulle gøre noget helt andet, for nu skulle det være sidste gang. ”Men jeg er forbavset over hvor let det har været”, siger Mai-Britt.
Læs Mai-Britts historie her

SUZANNE FIK NYE LEVEREGLER - OG NATURLIG VÆGT
Suzanne Neesgaards vægt har svinget meget siden hun var teenager. Men nu hvor hun lige er blevet 50, har hun endelig fået styr på strategierne, så hun kan holde vægten stabil. ”Det har været en livslang kamp, hvor jeg altid har følt mig tyk” fortæller Suzanne, som nu er lykkelig over endelig at have opnået sin naturlige vægt plus den længe ønskede følelse af at kunne
holde det.
Læs Suzannes historie her
ET VIGTIGT DELMÅL NÅET
Nanna, Hvidovre var medlem af Slankestudiet i tre måneder før hun kom i gang. Men så gik der også skred i tingene. På et halvt år har hun tabt sig næsten 2o kilo - og dermed nået et vigtigt delmål - nemlig at komme under 100 kilo.
Hun har altid været overvægtig, men i midten af 90'erne toppede hun på 120 kilo. Så tabte hun sig i to omgange og kom ned på idealvægten på 75 kilo, men tog det hele på igen i løbet af de næste to år. "Denne gang har jeg bevidstheden med omkring alle aspekter, og det er en helt anden måde at gøre det på. Jeg ved, at jeg klarer de sidste 24 kilo - og at jeg bliver der denne gang."
Læs Nannas historie her
TINA VAR EN EVIGHEDSSLANKER
For Tina Sørensen har et medlemsskab i Slankestudiet sat punktum for mange års yoyo-vægt. Siden hun for et år siden valgte at være med i en slankegruppe, har hun tabt 12 kilo - og hun stopper ikke her.
- Hold op, hvor jeg har haft glæde af det. Bevidstheden om, at jeg hverken kan ændre på fortiden eller bestemme over fremtiden - så hvorfor bruge energi på det - har givet mig ro, jeg føler mig i balance og er blevet mere tålmodig og motiveret til at holde ved. Og mad har fået en anden lidt mere neutral betydning i mit liv. Jeg tænker ikke længere, at jeg synder, når jeg spiser noget lækkert. I stedet koncentrerer jeg mig om at nyde.
Hendes Verden, jan 2010, skrevet af journalist Maiken Christensen
Læs Tinas historie her
STINE FANDT OPSKRIFTEN PÅ ET GODT LIV - og gik fra 73 til 64 kilo
Stine Engeli, Schweitz har hele sit voksenliv konstant haft følelsen af at skulle tabe sig de der 5-6 kilo. Hun havde altid dårlig samvittighed når hun spiste, og hun spiste altid lidt for meget. Hun tabte mig tit nogle kilo, men så slappede hun af, og det hele røg på igen. Hun brugte utrolig meget tankeenergi omkring vægten. De sidste ti år har hun tabt i alt 30 kilo og taget dem alle sammen på igen.
Gennem arbejdet med Slankestudiet kombineret med en ugentlig telefonsamtale har hun fået en mere og mere stabil grundfølelse af tilfredshed og livskompetence. Hun har tabt sig 8 kilo - er gået fra 73 til 64 kilo - og føler sig stabil i det.
Læs Stines historie her
MINUS 6 KILO PÅ 6 MÅNEDER - OG MEGET MERE VELVÆRE
Gennem et halvt år har Gitte Husbond, Helsingør haft en ugentlig telefonsamtale med Lone fra Slankestudiet. Det har været med til at ændre hendes velbefindende og hendes evne til at mærke i maven, hvad hun har brug for at spise - og nu bliver hun også mæt!!!
Da Gitte gik i gang med projektet, var hun rigtig sulten - hele tiden, også selvom hun faktisk spiste 4 store hjemmebagte boller eller 8 skiver rugbrød til frokost. I løbet af samtalerne fik vi justeret på sammensætningen af kosten så hun fik en bedre fordeling af næringsstofferne. Før spiste hun alt for mange kulhydrater og for lidt fedt og proteiner.
Læs Gittes historie her
JANE LØSTE SIN OVERVÆGTS GÅDE OG SMED 18 KILO
Jane Hansen, Brande har brugt Slankestudiets metode, kombineret med individuel terapi til at komme ud af slankehelvedet og blive slank i både krop og sind. Det har været en lang og spændende proces, hvor Slankestudiet har spillet en afgørende rolle.
For Jane har det handlet om andet end kostplaner, kalorietælling og motion. Arbejdet med tanker og følelser har været fuldstændig afgørende for, at hun har kunnet løse sin overvægts gåde.
Læs Janes historie her - Læs Janes historie i Q her

CHARLOTTE HAR LÆRT AT HOLDE SIN VÆGT STABIL
Charlotte Lüthje fra Greve har fulgt Slankestudiets metode til vægttab. Et år senere er hun stadig godt tilfreds: "Jeg har fået et godt og afslappet forhold til mad og vægt - og at jeg stadig kan passe de samme sommerbukser fra sidste år".
"Jeg er kommet ud af den onde cirkel, hvor jeg enten spiste for lidt og fordøjelsen helt gik i stå - eller jeg spiste alt for meget og tog på. Min vægt svingede hele tiden op og ned, og jeg kunne slet ikke styre den. Det har været et superspændende forløb, som har givet mig rigtig meget. Det var det helt rigtige for mig at have den psykologiske vinkel med - og jeg har anbefalet jer til rigtig mange, "slutter Charlotte Lüthje.
Læs Charlottes historie her
26 KILO PÅ 26 UGER
Helle Duerlund fra Hillerød har været medlem af Slankestudiet i et halvt år. I den tid har hun ikke bare sluppet 26 kilo, men også en masse bekymringer – og i stedet begyndt at tænke positive tanker. Hun er holdt op med at kæmpe med vægten - for i stedet at tage et skridt ad gangen i den rigtige regning.
”Jeg har taget Slankestudiets lektioner fra en ende af – og brugt sidens andre øvelser efter behov. Det har været en stor hjælp for mig at tage en øvelse, når noget brændte på – og jeg har været inde på siden hver dag. Tidligere faldt jeg i med et brag, men denne gang er det anderledes, fordi jeg via øvelserne har fået vendt tankerne”.
Læs Helles historie her
DET VAR FAKTISK RET NEMT...
siger Andrea Løw, Helsingør. Hun har smidt 13 kilo i ro og mag i løbet af det sidste år. ”Forskellen på denne gang – og alle mine tidligere forsøg – er helt klart at nu har jeg for første gang tænkt i langsigtet proces frem for de panikagtige forsøg, hvor jeg godt lige ville af med en masse kilo her og nu. Og denne gang har jeg gjort det for min egen sundheds skyld.”
Læs Andreas historie her
SAMTALERNE MED LONE LADEFOGED SOM ET ANKER
Lene Rugaard Jensen, Svendborg valgte at have telefonsamtaler med Lone Ladefoged med i sit slankestudieabonnement, fordi hun havde en fornemmelse af at det ville være godt med en samtalepartner i forløb. Og det har hun ikke fortrudt, for netop samtalerne var med til at holde hende fast i projektet – at tabe sig.
Læs Lenes historie her
NINA HAR TÆNKT SIG SLANK
Nina Maj Rasmussen har tabt 22 kilo. Det er lykkedes, især fordi hun har "tænkt" sig slank. Og ved at følge enkle regler i hverdagen. I løbet af de to et halvt år, Nina har været på kur, har hun dagligt visualiseret et bestemt billede for sit indre blik. På billedet står en slank og solbrun Nina i bikini på en eksotisk strand. "På billedet er jeg slank, men jeg har stadig former. Og så har jeg en lethed i kroppen," siger hun med et smil. At Nina så tydeligt har set målet for sig, har hjulpet hende meget. "Jeg er sikker på, at tankerne har været det vigtigste for, for at jeg denne gang har tabt mig. Hver gang et stykke tøj bliver for stort, smider jeg det ud. For der er ikke plads til tanken: "hvad nu hvis jeg bliver stor igen".
Læs resten af denne artikel af Helle Lho Hansen og Torben Bagge i BT
SLUT MED AT SPISE MED FØLELSERNE FOR GRITH
Grith Frydendahl Lund, 40-årig HR-konsulent og single, kalder sig et klassisk tilfælde med et forskruet forhold til mad. Slik, chokolade, take-away og cola blev brugt til hygge og trøst.
Jeg har lært at trække vejret, så jeg får ro i kroppen og hold på mig selv. Jeg har tabt mig 14 kilo ved at tale kærligere til mig selv og løse konflikter, jeg før spiste mig ud af, siger Grith, som ikke længere har brug for sin "overfrakke" af overvægt til at beskytte sig mod "angreb".
Uddrag af artikel i Alt for damerne, skrevet af Mette Andersen
FOR FØRSTE GANG FØLER JEG MIG FORSTÅET
Jeg har arbejdet med Slankestudiet ca. et år og har i den periode haft 12 telefonsamtaler med Lone. Vægtmæssigt er det konkrete udbytte minus 14 kilo – og på det personlige plan meget mere. Samtalerne har hjulpet mig med ændre mine tankegange – og ikke mindst med at lægge mærke til mine faktiske fremskridt. De første 3 måneder tabte jeg mig ikke, og jeg svingede mellem at være godt tilfreds og ikke tro på det, men efterhånden som jeg kom igennem øvelserne med at sætte mål, få styr på tankerne – og lægge mærke til mine adfærdsmønstre, kom vægttabet i gang. Sideløbende med ”tankearbejdet” talte jeg også med Lone om de mere praktiske ting omkring mad og motion. F.eks. blev jeg klar over at jeg spiste for lidt protein, og jeg lærte, at lidt har også ret, når det gælder motion – at en 10 minutters gåtur er bedre end ingenting. Før tænkte jeg, at kontrol med mad var dårligt, men jeg fandt ud af, at det er vigtigt med struktur, holde øje med hvad jeg spiser - og veje mig hver dag. Faktisk glæder jeg mig nu hver morgen til at se, hvad vægten viser. Motion er blevet hverdag for mig - og nu nyder jeg min mad med god samvittighed.
Samtalerne er et anker for mig – de hjælper med at fastholde mit fokus. Før første gang føler jeg mig tryg, og for første gang har jeg mødt et andet menneske, som faktisk fatter, hvad det vil sige at være overvægtig, og hvordan slankeprocessen bedst forløber. Lige meget hvilket problem, jeg præsenterer, bliver jeg mødt med forståelse, rolighed og gode forslag til at se tingene i et andet perspektiv. Det har givet mig en utrolig tryghed – og det har betydet, at jeg ikke længere føler mig forkert hele tiden.
Slankestudiet er inspirerende opbygget og nemt at finde ud af, og det virker opløftende for mig at logge på. Der er god vekselvirkning mellem at lytte, læse og udføre øvelserne – og mellem det lette og det mere dybdegående. I den første tid var det hele bare teori, men da jeg begyndte at arbejde med øvelserne, gav det også praktisk mening. Notesbogen er et godt redskab, som hjælper mig med at holde øje med andre ting end vægten – og med at se sammenhængen. F.eks. er jeg nu bevidst om, at når jeg har sovet dårligt om natten, er jeg meget mere sulten om dagen.
Jeg ser optimistisk på fremtiden – og de sidste kilo, jeg vil af med.
Brugernavn "Gitjo"
EN FASCINERENDE REJSE I MIT YDRE OG INDRE UNIVERS
Da jeg startede på slankeprocessen, var jeg en træt kvinde tynget af overvægt og alverdens bekymringer. Min rygsæk var proppet med alt muligt rod. Jeg indså det latterlige i bekymring, og
spurgte mig selv, om jeg nogensinde har fået gode forandringer fordi jeg har bekymret mig? Nu har jeg efterhånden fået ryddet op, og det gør mit liv lettere på mere end én måde.
Jeg er blevet klar over min styrke som menneske, og jeg kender mine mønstre. Jeg ved, at jeg undertiden har nedture, dykker ned i sorte huller og bliver rastløs og ulykkelig, men nu tillader jeg mig selv at være der for en stund. Jeg raser ud på forskellig vis. Enten ved at græde, løbe en tur, snakke med mennesker, jeg holder af eller skrive dagbog på Slankestudiet. Nu gør jeg for det meste alt andet end at spise med følelserne. Det vigtige er ikke at undgå nedturen, men at jeg genkender den, accepterer den og så kommer videre - at jeg ikke hænger
fast i min fortid. Det har Slankestudiet og Lone Ladefoged lært mig.
Inden jeg blev medlem af Slankestudiet, havde jeg allerede tabt en del kilo, og rent fysisk havde jeg det meget bedre. Men det psykiske haltede stadig og jeg havde ikke fået den mærkbare virkning, jeg ønskede mig. Allerede efter et par måneder på Slankestudiet kunne jeg mærke en tydelig forandring i min måde at tænke på. Jeg gik fra en offermentalitet til at genvinde
styringen over mit eget liv - og jeg slap 2 kilo mere.
Støtten og den varme forståelse fra de andre stærke kvinder herinde, har i høj grad medvirket til min nyvundne forvandling og min større selvforståelse.
Jeg kan varmt anbefale Slankestudiet.
Anne Dorte Bruun, Vejle
SLANKESTUDIET ER EN VIGTIG BRIK FOR MIG
Jeg har været med i Slankestudiet i mere end et år, og kan rigtigt godt lide den individuelle form, hvor jeg kan "være på", når det passer ind i min hverdag. Inden jeg startede i slankestudiet, kendte jeg til de tanker, der ligger bag, fordi jeg havde været til et par konsultationer hos Lone. For at finde min naturlige vægt, har det været afgørende for mig at afdække de bagvedliggende mekanismer, der har forårsaget overvægten. Jeg har haft stor glæde af både slankestudiet og konsultationer hos Lone (både personligt og telefonisk). Jeg har oplevet, hvor meget det betyder at have psyken med i slankeprocessen - og her er slankestudiet en vigtig brik for mig. Via slankestudiet har jeg lært nogle teknikker - f.eks. til at ændre gamle indgroede vaner og overbevisninger, som kan stå i vejen for et varigt vægttab og også teknikker til at mærke efter hvad kroppen har brug for og acceptere enhver følelse, jeg føler i en given situation. Bevidsthed og positiv indstilling til krop og sjæl må være nøgleord, hvis jeg skal beskrive slankestudiet i få ord! Det har ikke været den hurtigste løsning, jeg har valgt, for det har taget lang tid at slippe mine 5 overflødige kilo, men jeg ved, at jeg nu vil bevare min naturlige vægt for altid.
Anette S. Degn, Slagelse
NU ER JEG MERE ”MIG SELV”
Jeg har været overvægtig siden mine teen-age-år, og det er først nu, hvor jeg er i 40érne, at jeg har fundet en viden, som har resulteret i varigt vægttab. Slankestudiet er en afgørende faktor for mig. I den tid jeg har været medlem, har jeg tabt 15 kilo, og jeg er nu cirka halvvejs i mit totale vægttab – og ser positivt på fremtiden.
For mig hænger psyke og overvægt tæt sammen. Mine tanker har holdt mig fast i nogle meget uhensigtsmæssige vaner og en dårlig levevis. Kort sagt var jeg et ulykkeligt menneske, der ventede på at blive reddet. Dengang troede jeg ikke, jeg kunne ”redde mig selv”, og jeg følte, jeg levede ”på trods af den dårligdom, jeg bar på”. Et andet sted vidste jeg også, at der var et bedre liv, for jeg så jo, hvordan andre levede – og sådan ville jeg også have det. Jeg har prøvet meget, men det først da jeg tog hånd om mit indre, begyndte at tage ansvar for mig selv, og tog kontakt med Lone, at jeg fik indsigt og for alvor kom videre med mit liv i forhold til min overvægt.
Nu har jeg bedre styr på mine vaner og behov – både de psykiske og de fysiske. Jeg er blevet klar over tankens kraft, det er lykkes mig at ændre mine tanker, så jeg har fået tillid til fremtiden – og det ser lysere ud end for et par år siden. Jeg har nu større selvværd og føler mig mere fri og glad. Nu er jeg mere ”mig selv”, og det smitter af på andre områder i mit liv. Jeg føler mig som en bedre mor og ægtefælle, og en mere nærværende og god ven, fordi jeg nu VED, at ”jeg er den, jeg er”, og at det bestemt er OK.
Her på slankestudiet oplever jeg et fri-rum, hvor jeg møder ligesindede. Vi kan diskutere, debattere, øse af vores erfaringer og støtte hinanden i at komme videre med omsorg, gensidig respekt, og et venligt skub fremad. Her er øvelser, som gør at man kan bearbejde sine problemstillinger i et tempo, der passer, for man bestemmer selv, hvor aktiv man vil være. Man gør, hvad man kan overkomme. Det gode er, at man kan logge på 24 timer i døgnet, stille spørgsmål til Lone eller medstuderende, og være sikker på at få svar, som man også kan bruge til noget. Her er ingen hurtige løsninger, for det kan være en langvarig proces når psyken skal med. Men det er en fantastisk investering – og jeg / du / vi fortjener det bedste.
Brugernavn: Pia